Tømmergaarden inviterer politikere og vælgere
Kian Johansen
Der er stablet et valgmøde på benene i Gjern, fortæller Jan Buhl fra XL Byg Tømmergaarden Gjern.
"Vi vil gerne byde alle indenfor til en god debat. Politik er ikke kun noget, der foregår i København. Det handler om hele Danmark, og vi vil gerne med det her initiativ give folk mulighed for at møde de mennesker, der stiller op til valg i lokalområdet," lyder det.
Mødet finder sted onsdag klokken 17.00 til 20.00 i XL Byg Tømmergaarden Gjern.
"Nogle medier fortæller, at der er ca. 20% af befolkningen, der endnu ikke har bestemt, hvor de sætter deres kryds. Nu er der en mulighed for at møde de lokale kandidater, komme helt tæt på og stille spørgsmål."
Der serveres kaffe og forfriskninger.