"Tak til jer som hjalp min syge bror i bussen"
På siden Fucking Flink arbejder man hver dag for at gøre Danmark, verdens lykkeligste land, til verdens flinkeste land. Det gøres blandt andet ved at dele små positive hverdagshistorier, som får smilet frem. En af dagens historier kommer fra Josefine, som skriver følgende:
"Min lillebror har de sidste par år pludselig være faldet om. Det sidste år er han heldigvis selv begyndt at kunne mærke tegnene til, at det skal til at ske - og en af gangene, det skete, var det i bussen på vej ind til Vejle, hvor han går i skole. Heldigvis for ham så var der en fucking flink buschauffør og en tilfældig passagerer i bussen, som var sygeplejerske. Hele bussen tog lige en omvej så min lillebror kunne komme på sygehuset. Imens ventede de på min mor, og sygeplejersken blev endda ved min lillebror, indtil min mor ankom. Vi har så travlt i Danmark, men det her viser overskud, og at der stadig er fucking flinke mennesker. Så tak til den fantastiske buschauffør og sygeplejerske, der hjalp min bror!" Josefine
Vi tøver heller ikke med at kalde sygeplejersken og buschaufføren for hverdagens helte.