Se Adam og Noah give danskerne en kærlig sviner
Jacob Nielsen
Hvordan er vi danskere set med en indvandrers øjne? Det forsøger de to unge københavnske fyre, Adam og Noah, at beskrive, når de tager danskerne under lup i små satiriske videoklip på nettet.
Siden 2012 har de lagt et hav af små klip ud på Youtube, Facebook og Instagram, hvor de taler om alt fra danske bryllupper, danske udtryk og ordsprog, folkeskolelærere og helt aktuelt Folketingsvalget.
Og de humoristiske svadaer til danskerne storhitter. Adam og Noah har pt. 106.000 følgere på Facebook og nogle af deres mest populære videoer er set mere end 250.000 gange. Det gælder blandt andet videoen, hvori de giver deres syn på valget. Se den her: