Fortsæt til indhold

Røde borgmestre på gaden for Wammen

Samfund
Camilla Olesen

De tidligere Aarhus-borgmestre, Thorkild Simonsen og Flemming Knudsen var sammen med byens nuværende af slagsen, Jacob Bundsgaard (S) på gaden sammen med forsvarsminister Nicolai Wammen for at dele roser ud.
Thorkild Simonsen opfordrede da også folk til at stemme på Wammen i morgen:
”Jeg har kendt Nicolai siden han var helt ung mand. Han var en rigtig god borgmester for Aarhus, og Nicolai er Svend Aukens arvtager som Østjyllands stærkeste stemme. Derfor opfordrer jeg alle til at stemme personligt på Nicolai," lyder det i en pressemeddelelse.
Wammens valgkamp fortsætter i aften på Tir na Noq i Frederiksgade, hvor han har valgkampens sidste duel mod Jakob Ellemann-Jensen (V). Det foregår kl.19, og alle er velkomne.