Mand råbte "fuck jer" efter politiet
Lotte Gyldenvang
En 35-årig mand fra Vejle var natten mellem fredag og lørdag taget til Horsens for at se på nattelivet.
Men han havde fået en kende for meget alkohol at drikke, da en patrulje ser ham på Mælketorvet, hvor han er aggressiv og frembrusende overfor betjentene. Derfor får han en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Få minutter efter, da manden kommer gående, møder han en anden patruljevogn. Den 35-årige råber "Fuck jer" efter betjentene, som anholder manden, giver ham endnu en bøde og kører ham til detentionen i Vejle, hvor han sover rusen ud. Det oplyser Martin Husted fra Lokalpolitiet Horsens.