Grundlovstale - Rosenholm Festival 2015

"Med statsministeren i spidsen er der i dag hele landet over holdt grundlovstaler i massevis, og det er blevet fejret, at fruentimmere og fattigrøve for 100 år siden gik valgret.
Men lad mig starte et andet sted. Det er også 30 år siden i dag, at Danmark slog Sovjetunionen med 4-2 i en fyldt Idrætsparken. Der var tale om national manifestation i positiv forstand på en solfyldt sommerdag med næsten 50.000 på lægterne klædt i rødt og hvidt. Ikke siden 2. verdenskrigs ophør har vi oplevet en national manifestation af tilsvarende karakter og positivitet. Måske i 1992?
Indtil 1915 var det reelt kun 15 procent af danskerne, som kunne stemme. Kvinderne måtte ikke, og de store grupper af mænd, der boede hos deres arbejdsgiver, og mænd, som havde modtaget fattighjælp, fik ikke stemmeret, da den oprindelige grundlov blev udformet i 1849.
I folkemunde talte man om syv f'er, som ikke kunne stemme:
• Fruentimmerne
• Folkeholdet: Tjenestefolk – altså alle, der var ansat privat uden at have egen husholdning, og hvor kost og logi var en del af lønnen.
• Fattige: De der havde modtaget fattighjælp, svarende til nutidens kontanthjælp, havde ikke stemmeret, indtil de havde betalt fattighjælpen af.
• Fjolserne: De mennesker, som var blevet umyndiggjorte.
• Fallenterne: Dem, som var uden rådighed over eget bo.
• Forbryderne: Dem, som havde fået en dom – hvilket især ramte datidens underklasse.
• Fremmede: Alle dem uden dansk indfødsret.
Anno 2015 er 70 ud af 179 folketingsmedlemmer er nu kvinder, men i dag er der fortsat folk i dette land, der ikke må krydse torsdag 18. juni:
Den største gruppe uden stemmeret til Folketinget er borgere i Danmark uden dansk indfødsret; dernæst kommer udlandsdanskere og så de, som i grundlovens forstand kaldes umyndiggjorte, selv om begrebet ikke findes juridisk længere.

Ingen af de grupper kan stemme, og tilsammen handler det om næsten 450.000 mennesker har Ugebrevet A4 regnet sig frem til.
Vi skal til valg torsdag 18. juni, og valgkampen kører på de høje nagler. Toppolitikerne fyrer den ene bredside af tal af efter den anden. Vi borgere bliver bombarderet med tal og statistikker, som de færreste har en Kinamands chance for at faktatjekke.
Et godt eksempel er debatten om nye arbejdspladser i denne regerings levetid:
Socialdemokraterne praler af at have skabt 40.000 nye arbejdspladser. Venstre mener, at der kun er tale om 700 til danskere.
Hvad er rigtigt? Tjah…
Både Venstre og Socialdemokratiet lider tilsyneladende af den vildfarelse, at antallet af danskere i den erhvervsaktive alder (16-64 år) er en konstant størrelse. Det er selvfølgelig ikke tilfældet.
Fra begyndelsen af 2008 til 1. april 2015 er antallet af danske statsborgere i den erhvervsaktive alder faldet med 76.663 personer. I den nuværende regerings levetid (fra 1. oktober 2011 til 1. april 2015) er antallet faldet med 37.954 personer. Kilde: Danmarks Statistik.
Hvis opsvinget i den periode var gået uden om danskerne, skulle antallet af beskæftigede danskere derfor være faldet tilsvarende. Da cirka 74 procent af danskere mellem 15 og 64 år er i beskæftigelse, skulle antallet af beskæftigede danskere være faldet med ca. 74 pct. af de 37.954 personer, der er forsvundet fra arbejdsmarkedet, rundt regnet cirka 28.000 personer.
På grund af befolkningstilbagegangen er tingenes uforandrede tilstand derfor ikke lig med nul. Den er lig med minus 28.000 beskæftigede. Alle tal, der er bedre end minus 28.000, er dermed ensbetydende med fremgang i beskæftigelsen.
Betyder det noget for den almindelige vælger?
Ikke det store.
Mens Venstre og Socialdemokratiet kæmpede om, hvem der havde ret, klikkede jeg ind på Ryomgårds facebook-side for at se, hvad der rørte sig? I sidste uge var det hverken Thorning eller Løkke eller Alternativets alternative Elbæk, men derimod konsekvenserne af et hul i vejen ude ved SuperBrugsen. Debatten affødte en megalang tråd på facebook – et godt eksempel på, hvad der interesserer mange borgere.
I en mere og mere global tid, er det det nære og nærheden, det lokale, der fylder mest.
Dermed er vi også inde ved kernen af Demokratiets store udfordringer anno 2015, et gab mellem lovgiverne, STATEN, og almindelige mennesker ude i byernes små oaser.
Forskellen på staten og lokalsamfund er blandt andet, at der gælder to helt forskellige sæt af spilleregler. Staten bygger på skriftlighed, ensartethed og kontrol. Lokalsamfundet bygger på sædvane, fleksibilitet, rimelighed og tillid.
Når det så er sagt, så er det fortsat sådan, at hovedparten af vi stemmeberettigede danskere vil løbe til valgurnerne 18. juni for at opfylde vores borgerpligt - i modsætning til mange af de lande, vi sammenligner os med, er valgdeltagelsen i Danmark stor og pænt langt over 80 procent.
Det er også et signal om, at vi trods alt lever i en demokratisk rodfæstet kultur.
Den bedste, om end besværlige og ufuldstændige samfundsform, er og bliver demokratiet, hvor det trods alt fortsat er muligt at gå over på den anden side af gaden, hvis man er uenig med dem på det modsatte fortov.
Og hvor det er muligt at holde en fest i tre dage som Rosenholm Festivalen uden, at diktatorens soldater kommer og trykker på afbryderen eller spuler publikum væk med vandkanoner.

Der er heldigvis fortsat masser af plads for unge og gamle til at være eksperimenterede kaospiloter og rum til at vende verden på hovedet.
God Grundlovsdag og ikke mindst god Rosenholm Festival 2015 – og husk så det 11. bud under festen: ”Elsk dig selv” som Lars H.U.G. har skrevet i sang på sin nyeste plade.
Og under weekendens fest:
"Glem de små fejltagelser, så de bliver de store meget lettere at bære"