Ikke luksus – men realisme fra Kristian P. Lorentzen

Som svar til Thorbjørn Lager (TL), der kalder Kristian Pihl Lorentzens (KPL) holdninger for luksus her i avisen den 12. juni. Som så mange andre med et perifert kendskab til sagen ved Tange Sø, drager TL nogle forkerte konklusioner. Måske har han ikke tænkt det helt igennem? Lad mig prøve at viderebringe tre aspekter, der kan kaste lidt lys over sagen.
Til at starte med: Det er ikke muligt, at lede Gudenåens vand udenom Tange Sø og samtidig bevare søen. Det er en misforståelse, vi desværre ofte ser. Fortalere for denne løsning vedholder, at Tange Å kan føde en 625 hektar stor sø – også i sommermånederne, hvor fordampningen er stor. Der er ikke vandføring i Tange Å til dette, og søen vil derfor skrumpe ind til det ukendelige.
Dernæst: Der er ingen millioner i laksefiskeri. Sidste år var kvoten i Skjern Å (et af de bedste laksevande) 420 stk. Lad os sige, at hver fisk gav indtægt på 2.500 kroner, så var det 1 mio. Med et anlægsbudget for et langt omløb på minimum 300 mio, ville tilbagebetalingstiden være over 300 år. Det er længe, og der er ingen laksegaranti.
Som et tredje punkt: Hvis Tange Sø ikke er en del af Gudenåsystemet, løber der 150 tons kvælstof ud i Randers Fjord. Hvordan forhindres dette? Tjah – der skal anlægges våd/sø-områder mellem Tange og Randers på ca. 600-700 hektar. Med andre ord: Man betaler flere hundrede millioner for at nedlægge en sø, og skal dernæst betale et beløb på op mod 100 mio for at anlægge noget nyt.
Når KPL derfor argumenterer for at bevare det nuværende område med en forbedret fisketrappe ved værket, er det udtryk for realisme og sund fornuft – ikke luksus.