Moderne Hamlet med 3D-briller
"Hamlets labyrint" er en moderne fortælling med rødder i Shakespeare.
Teater i 3D er et af sommerens tilbud på Kulturværftet i Helsingør, hvor gæsterne kan opleve en moderne og eventyrlig historie, der minder om Shakespeares klassiske Hamlet.
Henrik er på tur til Kronborg Slot med sin mor og stedfar. Sur over sin mors nye kærlighed og trist over sin fars død, forvilder han sig ind i Kulturværftet. Uden at vide af det suges Henrik ind i et magisk ingenmandsland, og på kalejdoskopisk vis spejles hans eget liv i den klassiske Hamlet-figur.
I labyrinten fremkaldes Henriks drømme, længsel og sorg, som snart udvider hans blik på sig selv og sine egne muligheder. Se med i 3D når Henrik finder sin egen vej gennem labyrinten i et poetisk og musikalsk inferno af skuespil, humor, lys og kraftfulde billeder.
Hamlet's Labyrint opføres uden sprog og kan derfor opleves af alle nationaliteter. Forestillingen er produceret i samarbejde med Kulturværftet og er støttet af Statens Kunstfond.
Læs mere her