To præsidenter i Rødekro
Ved Lions Rødekros generalforsamling var der valg til den nye bestyrelse for det kommende år. Derfor er der nu to præsidenter, nemlig den nuværende Erik Klit, og den nyvalgte, Martin Paulsen, der overtager senere på måneden. (Privatfoto).
Lions Rødekro har haft et meget aktivt år med at indsamle og indtjene midler til hjælpearbejde både lokalt i Rødekro området såvel som nationalt og internationalt.
Lions mærkesag er at alle indsamlede midler går ubeskåret til hjælpearbejde, derfor betaler medlemmerne et årligt kontingent der dækker alle administrative omkostninger.
Præsidenten der har stået for aktiviteterne i det seneste år er den tidligere købmand Erik Klit som har været medlem i Lions i 29 år. Han har formået at holde gang i klubben så man har fået penge i kassen til at uddele støtte til forskellige formål, som f.eks Plejehjemmet Riseparken, besøgstjenesten som nogle af de lokale. Desuden har man i klubben bestemt sig for at sende et ungt menneske fra gamle Rødekro kommune ud på et udvekslings ophold i Canada.
Den nyvalgte præsident er Martin Paulsen, han er bankmand ansat i Jydske Bank i Padborg men bosidende i Rødekro i mange år. I sin fritid er han et meget aktivt medlem af Lions Rødekro, denne energi vil han så det næste år bruge til at lede klubben til endnu bedre at kunne hjælpe både nær og fjern. Han havde givet forslag til generalforsamlingen om hvilke medlemmer han ville indstille til de forskellige udvalg i bestyrelsen. Alle blev valgt. På vice præsident posten sidder nu Ole Fribo. Som kasserer sidder Jørn Matz, som sekretær sidder Nis Wiuff. Den afgående præsident bliver også siddende i den nye bestyrelse som Past-Præsident.