Tyv tømte bilen mens ejer spiste burgere
Lotte Gyldenvang
En mand havde glemt at låse sin bil, da han torsdag eftermiddag parkerede ved Burger King på Vrøndingvej i Horsens, for at indtage et måltid.
I tidsrummet mellem klokken 16.55-17.25 havde en ukendt tyv stjålet to mobiltelefoner og tre iPads, der lå i bilen. Den ene telefon er en Samsung, mens den anden er en Apple iPhone.
Det oplyser Peter Thaysen fra Horsens Lokalpoliti.