Fortsæt til indhold

Knallertkører ramte frontalt ind i bilist

En ung kvinde på knallert overholdt ikke sin vigepligt og kørte frontalt ind i en bil på Stendyssevej

Samfund
Af Martin Schultz

En 17-årig kvinde måtte tirsdag sidst på formiddagen en tur på skadestuen, efter at hun på sin knallert var stødt sammen med en bil i Stenvad.
Den unge kvinde kørte tirsdag kl. 11.10 fra Stenvad Mosebrug og ud på Stendyssevej uden at overholde sin vigepligt.
Kvinden på knallerten foretog et ”stort” højresving over i venstre side af vejen og kørte her frontalt ind i en 54-årig kvindelig bilist, som kørte ad Stendyssevej i østlig retning mod byen.
Den 17-årige kvinde blev efterfølgende bragt til behandling på skadestuen, idet hun havde pådraget sig en skade på hoften.