Markant flere brevstemmer i Norddjurs denne gang
Mens antallet af brevstemmer i Syddjurs er nogenlunde status quo sammenlignet med Folketingsvalget i 2011, er der afgivet 130 flere brevstemmer i Norddjurs denne gang
I alt 4.146.602 danskere kan afgive deres stemme torsdag - heraf er 3.258 bosat i udlandet. Flere af dem har allerede gjort det pr. brev, og tendensen på landsplan er, at flere vælgere benytter sig af muligheden for at stemme pr. brev.
Sammenlignet med vælgertallet ved folketingsvalget i 2011 er vælgertallet steget med 66.692, dvs. 1,63 pct, oplyser Økonomi- og Indenrigsministeriet.
I Djurskredsen er der afgivet følgende antal brevstemmer:
- Syddjurs
- brevstemmer 2015: 1.962
- brevstemmer 2011: 1.989
- Norddjurs
- brevstemmer 2015: 1.549
- brevstemmer 2011: 1.419
Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet var der ved valget i 2011 7,8 procent af vælgerne, der brevstemte mod 4,9 procent ved Folketingsvalget i 2007.
Økonomi- og Indenrigsministeriet oplyser, at man først har overblik over det nationale antal brevstemmer, der er afgivet, når den samlede optælling af stemmer er afsluttet.