Giv plads til at udfolde talenterne

"Planøkonomi er tosset. Det virker ikke. Det er prøvet og har fejlet talrige gange. Men det er jo heller ikke relevant for os som danskere, vel? Planøkonomi var noget man havde i den tidligere østblok. Det har vi aldrig haft i Danmark.
Nej, ikke sådan da. Men vi har i dag et system, hvor over halvdelen af vores BNP administreres af politikere. Det er i praksis en slags halv planøkonomi. Bortset fra at ingen kan overskue planerne.
Halvdelen af BNP er rigtig meget. Hvis man fordeler det ud og ser det som ca. det halve af den enkeltes indkomst, så er det, der er tilbage, øremærket til at betale for bolig, mad og andre fornødenheder. Der er ikke meget overskud for den enkelte til at investere i ideer man selv brænder for, være politisk forbruger eller tage et halvt år ud af kalenderen for at forfølge en drøm eller komme til sig selv.
Hvis man har et behov, en idé eller vil noget i sådan et system, skal man spørge systemet om at få lov. 'Please, giv mig nogle penge', så jeg kan gøre NOGET.
Det er selvfølgelig meget smart, at man deles om udgifterne, hvis det man vil koster rigtig mange penge og er til gavn for mange. Fint nok, men langt de fleste gode ideer starter i det små, hvor kun ganske få kan ane meningen. Hvis alle skal spørge 'Moder stat' om lommepenge til alt, får 'Moder Stat' meget travlt og kun de der råber højest får ørenlyd.
I et demokrati er det sådan, at de, der råber højest, er dem, der repræsenterer flest stemmer.
Det betyder, at de store byer får de fleste af pengene. Også dem, de ikke selv har tjent. Små byer må se institutioner rykke ind mod storbyen, landboer skal sende deres børn længere og længere væk for at få dem i skole. Og efterhånden som vilkårerne forringes, flytter folk til byen. Og til sidst bor der så få ude i oplandet, at de ikke længere kan råbe Moder Stat op.
Jeg efterlyser et brud med denne mekanik. Jeg efterlyser, at folk får lov til at beholde lidt flere af deres penge selv, så de kan skabe virksomheder lige præcis dér, hvor de har lyst til at bo. Jeg efterlyser, at noget af det, de store byer har taget via fælleskassen, bliver givet tilbage i form af forbedret infrastruktur i oplandet, så man giver borgerne mulighed for at sprede sig, og vi kan få erhverv i HELE Danmark.
Danmark er et lille land. Man kan komme hurtigt rundt, hvis vejnettet ellers forgrenes lidt.
Der er ingen objektiv grund til, at al virksomhed skal klumpes sammen, så der opstår trafikkaos omkring de store byer. Der er ingen objektiv grund til, at vi ikke kan bo og arbejde mere spredt. De fleste folk flytter jo heller ikke til byen, fordi de ikke kan lide at bo i en mindre by, tæt ved naturen. De flytter fordi de ikke kan få arbejde lokalt, eller fordi deres børn ikke kan komme i skole.
Jeg kommer fra Østjylland, og jeg ser disse mekanismer her, hvor Århus via diverse politiske tiltag suger ressourcerne og borgerne fra omegnen. Nogle af de andre kommuner ligger ved E45 og halter rimeligt med. Men man skal ikke mange kilometer fra E45, før den er gal. Det kan gøres bedre.
Lars Tvede beskriver i sin bog "Det kreative samfund" hvordan de mange små miniputstater i renæssancens Europa medførte en fantastisk kreativitet og fremgang.
Tricket er, at små selvbestemmende samfund på en positiv måde kappes om at finde deres niche og tiltrække dygtige folk. Hvis kommunerne i stedet for at trække ressourcer fra hinanden med politiske midler, vender blikket mod, hvordan de kan gøre betingelserne for værdiskabelse bedre for deres egne borgere, kan vi komme til at opleve, hvordan hele landet blomstrer.
Derfor ønsker jeg friere forhold for kommunerne til at udvikle lige præcis de nicher, de har.
Ligesom jeg ønsker skatten sat ned for, at den enkelte borger kan have overskud til at udvikle sine egne ideer baseret på det, den enkelte brænder for.
Det kan godt lade sig gøre. Det er set før. Det sker visse steder i verden i dag. Vi skal bare turde give en smule slip og lade danskernes kreativitet få lidt mere plads. Vi skal stadig hjælpe dem, der ikke kan. Vi skal stadig være sammen om mange vigtige samfundsfunktioner, men vi politikere er nødt til at give slip, så der kan blive plads til at borgeren, de frivillige fællesskaber, erhvervslivet og samfundet kan skabe den velstand, vi skal leve af.
Fra Hedensted i syd til Randers i nord, fra Grenå i øst til Hammel i vest, ja i HELE Danmark er der dejlige områder og charmerende byer. Jeg vil gerne, at de får lov til at udvikle sig, at de bliver hjemsted for boblende virkelyst og liv. Hvorfor skulle det ikke kunne lykkes?"