Fortsæt til indhold

"Pas godt på Djursland"

“Pas godt på Djursland”, skrev Anne-Mette Winther Christiansen til Leif Lahn Jensen ved sit exit fra Christiansborg

Samfund
Anette Bonde

Som bekendt kom Anne-Mette Winther Christiansen (V) ikke i Folketinget i denne omgang. Det betyder, at trojkaen på tre fra Djurskredsen nu er reduceret til to folketingsmedlemmer, nemlig Leif Lahn (S) og Kim Christiansen (DF). Heraf er det kun Leif Lahn Jensen, der har adresse på Djursland, idet Kim Christiansen bor i Mariager.
“Pas godt på Djursland”, skrev Anne-Mette Winther Christiansen derfor til Leif Lahn Jensen som svar på hans venlige hilsen til hende oven på valget.
Hun har selv nydt godt af mødet med borgerne lørdag formiddag over frysedisken i det lokale supermarked, som hun siger. Her har hun fået vigtige inputs til sager, der skulle tages fat på, og mandag morgen har hun så kunnet afstemme dem med Leif Lahn i flyveren til København.

Dansk folkeparti bliver ikke 'de onde'

Anne-Mette Winther Christiansen forsøger at finde svar på, hvorfor det gik, som det gjorde. Mandag morgen var hendes bud bl.a., at Dansk Folkeparti har kunnet køre på frihjul igennem valgkampen og har derved talt til borgerne i landdistrikterne, hvor krisen mange steder stadig gør ondt.
“Ved vælgermøder er det jo et forventet set-up, at det er regeringspartierne og dem, der forventes at kunne tage regering, der har skullet svare. Det har ikke på noget tidspunkt været Dansk Folkeparti, og så bliver de jo ikke 'de onde'."