Fortsæt til indhold

Verdensmester på løbehjul til Søften

Samfund
Erling Baastrup

Dylan Morrison og Cooper Elgar som er sponsoreret af det australske løbehjuls mærke Apex Pro Scooters, besøger på torsdag 2. juli SkatePro Skateparken i Søften og giver et show.
I tidsrummet kl. 15-17 på adressen Omega 6 vil de to kørere fyre den af i skateparken, give autografer og tips til dem, der møder op.
Dylan Morrison har netop vundet bedste trick for 3. år i træk til verdensmesterskabet i løbehjul, hvor Cooper Elgar var en af finalisterne i finalen, den 13. og 14. juni i Barcelona.
”Vi håber på, at mange af de lokale børn og familier fra Hinnerup og Søften vil kigge forbi til arrangementet, samt at løbehjuls-kørere længere vejs fra kommer,” fortæller SkatePro i en pressemeddelelse.
Der vil blive serveret grillpølser, og butikken holder længere åbent den dag.