Fortsæt til indhold

Sådan bliver du klar til Store Rejsedag i morgen

90.000 forventes at rejse fra Københavns Lufthavn Kastrup fredag

Samfund
Jacob Nielsen

Fredag den 26. juni er Store Rejsedag, hvor flere end 90.000 passagerer forventes at rejse igennem Københavns Lufthavn.
"Vi har brugt de seneste måneder på at forberede os til endnu en travl sommer. Vi har bygget 700 ekstra kvadratmeter til passagerne i Terminal 2, vi har bygget flere spor i Security, og vi har indsat ekstra servicepersonale både ved check-in og før sikkerhedstjekket," lyder det fra Københavns Lufthavn, som melder sig klar til de mange passagerer med følgende råd, som skal være med til at give en god rejsestart.
- Tjek ind hjemmefra eller ved automaterne i lufthavnen.
- Forbered dig hjemmefra på security-tjekket og pak håndbagagen rigtigt. Ingen væske over 100 milliliter, ingen knive, lightergas og andet, der ville kunne bruges som våben.
- Kom til tiden. Typisk to timer før på rejser til Europa og tre timer før på de lange rejser. Men tjek hos dit flyselskab.
- Der er E-gates lige før security, hvor du selv scanner dit boardingkort. Her er der også personale, der kan hjælpe.
- Når du når frem til security køen, så få billet og boardingkort i tasken. Tøm lommerne, tag bælte og ur af og læg det i plastikbakken. Det samme gælder laptops, tablets, iPads og mobiltelefoner og toiletartikler.