Efter 40 år er det slut: Nu er grillbar sat til salg

»Du kan ringe, når du engang vil af med forretningen.«

Sådan sagde Betina Lyth Sølvsten, før hun for 33 år siden drog afsted på en jordomrejse.

Og det gjorde hendes mor så tre år senere. Efter ti år ved roret var moderen Ruth Andersen klar til at give ’Grillen’ videre, som stedet hed dengang.

Betina Lyth Sølvsten var i USA som au pair på det tidspunkt, men faktisk var hendes visa for længst udløbet, så hun rejste hjem og overtog spisestedet på Gl. Frijsenborgvej 2 i Hammel. Hun har ejet stedet siden.

»Jeg var 23 år gammel og havde hele verden foran mig. Dengang tænkte jeg nok ikke, at jeg skulle være her i 30 år, men tiden går og klokken slår. Jeg tror nok, at jeg forestillede mig, at det kunne jeg godt gøre et par år, men så....«

Betina Lyth Sølvsten knipser med fingrene for at signalere, at tiden bare er fløjet forbi »sådan.«

I dag hedder stedet Grill 83. Undervejs har det skiftet navn nogle gange – fra Grillen til Grillhuset til Arenaen til Grill83. Betina har været ved roret gennem de seneste tre af navnene, men det er måske meget snart slut. I hvert fald har Betina Lyth Sølvsten sat Grill83 til salg.

»Lige pludselig slog det mig, at jeg har 30-årsjubilæum sidst på året, og det skal jeg bare ikke have,« siger hun.

Hvorfor ikke?

»Neeej for pokker, det skal jeg bare ikke. Så jeg kan lige nå at smutte inden da.«

Hun tilføjer:

»Gennem årene har jeg da flere gange tænkt tanken, at jeg skulle nå at prøve noget nyt, men det er altid blevet ved den flygtige tanke. Og det er også så hyggeligt at være her. Der er jo heller aldrig rigtig noget godt tidspunkt at sælge på. Men hvis jeg skal nå at lave noget andet – Gud ved hvad – så er det nu.«

Sælge eller udleje

Betina Lyth Sølvsten ejer hele bygningen, hvor Grill83 ligger. Stedet er netop sat til salg, men hun er også åben over for at leje det ud »til den helt rigtige,« men det kræver, »at der er den helt rigtige mavefornemmelse.«

»Jeg har lagt så mange tanker, følelser og tid i det her sted, og jeg synes næsten, at det er synd, hvis det ikke bliver drevet videre med nogle nye folk med en frisk gejst – efter 30 år er min gejst ved at være lidt fesen,« siger hun med et smil.

»Jeg synes også, at byen vil mangle det her sted. Så jeg vil ønske, at jeg engang kan dreje om hjørnet, og folk så står i kø helt ude på gaden. Det er jo en fantastisk beliggenhed i en by med masser af gode mennesker. Så det er spændende, hvem der vil tage de næste 30-40 år,« tilføjer Betina.

Hvorfor tror du, at butikken har overlevet så mange år?

»Det må jo være fordi, at mange af vores burgere smager som for 30 år siden.«

Frem til Grill83, som faktisk i virkeligheden hedder ’Grill siden 83’, er solgt eller lejet ud, er stedet åbent.

40 års historie

Før Betinas mor åbnede Grillen, var der først elektrikerforretning i lokalerne på Gl. Frijsenborgvej 2. Sidenhen åbnede en slagter et cafeteria på stedet.

»Du ved, sådan en med cigarer og ostemadder,« forklarer Betina Lyth Sølvsten.

Da mor Ruth kom til, blev spisestedet forvandlet til en decideret grillbar.

»Vi var fra Aarhus, men hun så, at stedet var til salg. Og så endte hun jo med at falde for Hammel – det er svært at gøre andet,« siger Betina med et smil.

Hun forklarer, at spisestedet ved årtusindskiftet fik lagt lokalet ved siden af til. Der var møntvaskeri. Væggen blev væltet, og hele butikken fik ved den lejlighed en grundig overhaling. I samme ombæring skiftede hun navnet til Grillhuset.

I 2014 skulle der så ske lidt igen. Efter mødet med en person, som havde forstand på at få mere salg, skiftede navnet til Arenaen, og alt interiør blev udskiftet til et sportstema.

»Men så var det jo, at der blev lavet en hal her i byen, som hedder Arenaen, og så begyndte folk at ringe hertil for at bestille badmintonbaner. Det duede bare ikke,« fortæller grillmutter, som altså landede på Grill83.

Minderne

»Hvis de her vægge kunne tale,« siger Betina Lyth Sølvsten pludselig under interviewet.

Hun kigger sig omkring og peger over skulderen:

»Derhenne havde vi jo spillehal engang. Jeg husker, hvordan de unge knejter puttede sig under spilleautomaterne eller på toilettet., når deres forældre dukkede op: ’Jeg er her ikke.’ Der har været så mange sjove stunder. Gad vide hvor mange ansatte, jeg egentlig har haft, og hvor mange pomfritter, jeg har langet over disken?«

Hun lyser op og griner lidt, før hun fortsætter:

»Jeg husker også engang, jeg var til cateringmesse i Herning sammen med en af mine ansatte. Det var midt i 1990’erne og det var så moderne med uniformer. Ha ha, det havde jeg helt glemt. Så vi valgte farver og uniformer, og jeg siger dig, vi lignede nogen, der arbejdede i en bolsjeforretning med hvid skjorte, manchetter og hat. Det blev en meget kort fornøjelse,« siger grillejeren, som glæder sig til fremtiden, men selvfølgelig også vil savne livet i Grill83:

»Jeg vil savne følelsen af, at det summer: At folk griner, smalltalker, og det bare kører. Jeg vil ikke savne at rense frituren, men derimod kunderne og omgangen med mit personale – jeg tror, at de har holdt mig lidt ung.«

Også de mange andre forretningsdrivende i byen vil blive savnet:

»Alle vores mange events – kæft, vi har haft det skægt.«

Men hvad skal du så nu?

»Aner det ikke. Det bliver ikke i den her branche, for så kunne jeg lige så godt blive, men tro mig, jeg skal nok finde på noget.«