Fortsæt til indhold

Gav gaver og mad væk for over 50.000 kroner

Lørdag uddelte Helle Dønkjær sammen med andre frivillige 53 juleposer med mad og gaver

Samfund
Af Pernille Borenhoff

Langt de fleste mennesker har travlt op til jul. Men er der en, der har haft mere end almindeligt travlt, så er det Helle Dønkjær, der bor på Agervang i Lyngby.
Hun havde nemlig for andet år i træk sat sig for, at hun ville glæde nogle familie, der ikke selv har råd til købe lidt ekstra lækkert til jul. På facebook havde hun oprettet en profil - hjælp til udsatte - og i lørdags kom så dagen, hvor hun kunne give 53 Ikea-poser væk. Poser stoppet til bristepunktet med ændre, rødkål, chokolade, kartofler, vin, sæber, flæskesteget og andre lækkerier til folk, der på facebook havde skrevet, at de havde brug for hjælp.
Selv har hun fået hjælp fra nær og fjern til projektet.
"Meget har jeg hentet i Kvickly i Albertslund. De har støttet med virkelig meget. Men jeg har også været i Vordingborg og hente otte flæskestege," siger Helle Dønkjær, der har brugt både meget tid og benzin på at få julegodterne i hus.
Nogle af varerne har hun fået gratis. Andet har hun købt billigt blandt andet med hjælpe fra de mange, der på facebooksiden har doneret penge til formålet. The Body Shop i Lyngby Storcenter støttet. Det samme har Rema 1000 på Gammelmosevej samt en hel masse 'almindelige' mennesker, der har afleveret ændre, rødkål, vin eller andet på hendes adresse.
"På selve dagen kom en blomsterdekoratør med 51 juledekorationer. Det var helt fantastisk," siger hun.
Poserne indeholdt varer for godt 1.000 kroner. Godt halvdelenen af modtagerne kom fra Lyngby-Taarbæk, mens den anden halvdel spredte sig fra Vordingborg til Helsingør.
"Det er folk i alle samfundslag, det er helt tydeligt. Vi havde lejet et fælleslokale her i Agervang og hyggede os med banko og æbleskiver.
Det skulle være sluttet kl. 15, men folk var så glade for at være her, at de bare blev, så da klokken var godt over 16, måtte vi sige, at nu skulle vi altså lukke," siger Helle, der lover, at hun vil gentage projektet næste år.
"Kvickly i Albertslund har allerede sagt, at de støtter os igen til næste år og regner med, at vi kan lave 100 poser," siger Helle Dønkjær, der selv

Frivillige kom til for at hjælpe med pakning af julesækkene.