Fortsæt til indhold

Letbanearbejde i befærdet kryds fortsætter efter nytår

Fra den 3. januar fortsætter arbejdet med at etablere skinne i stort kryds

Samfund
Arkiv

Arbejdet med at lægge letbaneskinner i krydset mellem Nørreport og Kystvejen udføres i flere faser for at mindske generne for bilisterne i det meget trafikerede kryds.
Tirsdag den 3. januar begynder den femte af i alt seks faser, når der skal lægges skinner i den midterste del af krydset, skriver Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.
Anlægsarbejdet begynder fra morgenstunden med opskæring og opgravning af asfalten. Derefter skal der lægges skinner. Det forventes at vare op til 20 dage med afslutning senest 22. januar.
Mens arbejdet udføres, må Aarhus Letbane inddrage et område af krydset. Der etableres dog midlertidige kørebaner omkring arbejdsområdet midt i krydset, ligesom der opstilles trafiktavler, der tydeligt angiver, hvordan trafikanterne skal passere området.
Ifølge letbanen skal man forvente forsinkelse i myldretiderne, men trafikken vil kunne passere i alle retninger, mens arbejdet står på. Umiddelbart efter fase fem følger sjette og sidste fase, hvor de sidste skinner skal etableres i krydset, hvorefter der etableres kørestrøm.
I løbet af vinteren færdigetableres letbanen med master, kørestrøm, perroner og signalanlæg, og skal der foretages testkørsler frem mod åbningen i maj 2017.
dp