Panama på Jesu tid

Det er somme tider sjovt at se, hvordan det Jesus gik og sagde pludselig kan få en voldsom aktualitet.
Sådan synes jeg, det er med lignelsen om den rige bonde. Det er ren Panama, bortset fra, at værdierne bliver i landet. Der var alligevel for langt til Panama, ja, Amerika var vel slet ikke ”opdaget” på Jesu tid. Men det med at gemme værdier væk, det med at rage til sig og stuve af vejen i pengetanke, ja, er det ikke Panama, så er det i hvert fald ren onkel Joakim.
”Så min ven. Nu har du alt, hvad du har brug for i de næste mange år.
Slå dig bare til ro; Spis, drik og vær glad.” Sådan siger den rige bonde i Jesu lignelse.
Om han betaler skat, det hører vi ikke noget om, men med den nidkærhed den romerske besættelsesmagt gik frem med, er jeg sikker på, at det gjorde han. Hans nye lader lå alt for synlige i landskabet til, at han kunne slippe udenom.
Nu skal man være forsigtig med at dømme andre, det advarer Jesus os faktisk imod, men alligevel vil jeg tillade mig at sige, at Panamaaktørerne går et skridt videre end den rige bonde.
Fordi alting dér sker i det skjulte. Fordi formålet med Panamaprojektet har været ikke at bidrage til fællesskabet.
”Jeg er for rig, jeg er for dygtig, det behøver jeg ikke.” Sådan må tankegangen være. Til den rige bonde siger Gud: Din tåbe. Du har ikke fattet en brik. Det, du har fået skrabet sammen, har du fået for at dele det med andre, til stor glæde for dem – og til endnu større glæde for dig selv. Jamen, så gør det da!