Grundene på Håbets Allé tager form

Efterhånden er helheden i Håbets Allé ved træde frem på de små matrikler på P. Hiort-Lorentzensvej, hvor de små skure, haver og gårdrum lyser op i alle regnbuens farver.
Seks forskellige steder med seks forskellige funktioner, hvor socialt udsatte kan aktivere sig med forskellige projekter og forhåbentlig inden længe byde aarhusianerne velkomne til en kop kaffe og en snak - i øjenhøjde.
“Projektet handler i høj grad om inklusion. Brugerne hernede går jo på kanten af samfundet, og de bliver altid stillet foran alle mulige tilbud. Her får de så muligheden for at tilbyde resten af samfundet noget,” fortæller Sven Hamann Petersen, der er projektleder på Håbets Allé.
Han har tilbudt Lokalavisen en rundvisning på de forskellige matrikler, og det første er ‘Materielgården'.
“Her har vi alt vores træ og vores materialer. Samtidigt er det genbrugsplads, for der ligger virkelig meget ragelse på de gamle håndværkermatrikler, vi har overtaget,” forklarer han.
Hele Håbets Allé er et misbrugsfrit område, hvor man ikke må overnatte.
“Det er for folk, som gerne vil væk fra øl og hash og have en hammer i hånden i stedet for. Det er faktisk de unge selv, som har bestemt, at det skal være et rusfrit område,” fortæller Sven Hamann Petersen, mens vi bevæger os ned mod næste matrikel.

Alle er velkomne

Infomatriklen er der, hvor brugerne samles til møder og orienteringer, og dér, hvor der næsten altid er nogen til stede. En dame på cykel stopper nysgerrigt op, da Lokalavisens udsendte besigtiger matriklen.
“Det ser hyggeligt ud,” siger cyklisten, som med det samme bliver budt indenfor på en kop kaffe.
“Det er et socialt byrum med højt til loftet,” siger Sven Hamann Petersen og tilføjer:
“Vi har hele tiden vores dobbelte formål for øje: At være et alternativt byrum og et socialt værested.”
Havematriklen, som kommer til verden i samarbejde med Pakhuset (beskyttet beskæftigelse) og Smag på Aarhus, skal være åben hele tiden, og her er gennemgang til Godsbanen. Det er, som navnet indikerer, en have, hvor der dyrkes grøntsager. Man kan også sætte sig på verandaen og nyde udsigten over Godsbanens åbne vidder.

Kaffe og koncerter

Næste matrikel er markedsplads- og eventområdet, hvor der er sat bænke og en lille scene op. Man er også ved at indrette en lille café, hvor der vil blive solgt kaffe og vand.
“Alle kan i princippet låne eventpladsen, hvis man vil holde et lille loppemarked eller noget. Vi kan også have små koncerter her. Ellers håber vi, at folk vil kigge ind til en kop kaffe, eller måske lidt vand på vej hjem fra løbeturen om Brabrandsøen,” fortæller Sven Hamann Petersen.
Næste matrikel er ‘Fundamentets' (organisation, som hjælper udsatte) og er ikke åben for offentligheden. Det er en del af Håbets Allé, men drives af ‘Fundamentet'.
“Det er deres udendørs værested, hvor de kan dyrke lidt grønt,” forklarer den daglige leder.
Næste stop er en stor skurvogn.
“Her er det meningen, vi vil lave et folkekøkken for brugerne, hvor de kan mødes og spise sammen. Samtidigt er det et sted, man kan få varmen om vinteren,” siger Sven Hamann Petersen.
Sidste matrikel er træningsmatriklen.
Her er man i gang med at etablere et udendørs fitnesscenter med hjemmelavede vægte og redskaber, og det er frit tilgængeligt for alle.
Selv når Håbets Allé fremstår helt færdigt, fortsætter arbejdet på de små matrikler. Det er op til brugerne og midlerne, hvad der så skal ske.
“Udover 2,1 kommunale lønninger er alt finansieret via puljemidler og donationer, og det betyder enormt meget, når vi får ting foræret hernede,” siger Sven Hamann Petersen og tilføjer:
“Der er altid noget at give sig til hernede og et projekt at kaste sig over. Det må aldrig blive helt færdigt hernede.”