Fortsæt til indhold

Halloween-arrangement gav 20.000 kroner til krisecenter

Samfund
Arkiv

Repræsentanter fra Soroptimistklubben i Gentofte havde 20.000 kroner med, da de forleden besøgte Hellerup Krisecenter. Beløbet blev indsamlet ved Halloween-arrangementet på Garderhøjfortet 29. oktober i år, som blev gennemført i samarbejde med Garderhøjfortet, Frivilligcenteret, Gentofte Kommune samt Babylon-rollespillere.
På billedet ses leder af Krisecenteret, Annette Pollas, med donationen og fra venstre Maria-Luz Thomsen og Inger-Lise Povlsen fra SI Gentofte, leder af Garderhøjfortet Kristine Klinkhammer Adler-Nissen og yderst til højre Lis Kofod fra SI Gentofte.