Fortsæt til indhold

Sommerskoler: Musikken flyder mens blyanter tegner skitser

Første uge af sommerferien blev i Hadsten brugt af kreative unge

Samfund
Michael Wulff

“Martha har halvforstuvet sin arm.”
Pigerne på Hadsten Billedskole er velinformeret om deres kammerat, da jeg kigger ind i kulturhus Sløjfen i Hadsten torsdag formiddag.
Men dramatikken får hurtigt en ende, da Martha dukker op. “Nej, jeg har bare slået den ene arm lidt derhjemme.”

Kecia fik malet noder.

Billedkunst og musikskole

I salen på førstesal bliver der malet i den helt store stil. Masser af nodetegn, instrumenter fx en saxofon, hvor musikeren sidder nede i tragten.
“Ja, de lader sig inspirere af Favrskov Musikskole, som spiller sommercamp nedenunder,” siger underviser Jane Susanne Andersen, som styrer penslerne sammen med Susanne Ahrenkiel.
Og det er en fantastisk synergi, som de to fritidsskoler har opnået i denne første uge af skoleferien.

Thomas fra Laurbjerg spillede med i det store orkester. Hør ham i videoen.

Sammenspil

Et kæmpeorkester er siden mandag blevet sammensat af musikskolens to undervisere Jesper Mikkelsen og Flemming Skovgaard Agerkvist.
“Ja, de kan godt glæde sig, de forældre, som kommer til koncert fredag eftermiddag,” siger Flemming.
“De vil rigtig gerne spille, og så forsøger vi at få dem til at gøre det på samme tid.”
Det lykkedes til fulde er denne reporters indtryk. Bedøm selv i videoen.

Billedskole og musikskole i forening.
Mollie fik tegnet skitser af musikere og deres instrumenter, mens der blev spillet på livet løs.