Vind billetter til en aften med en af dansk rocks levende legender
Steen Jørgensen er en levende legende i dansk rock. Han har været frontmand i Sort Sol siden 1983, og har været med fra starten i 1977 hvor bandet hed Sods og var Danmarks første punkband.
Foruden karrieren som frontmand i Sort Sol har Steen Jørgensen kørt det succesfulde sideprojekt Ginman/Jørgensen, og han har også optrådt i diverse film og teaterstykker.
Onsdag 20. april klokken 19.30 kan du opleve ham i Kulturhuset i Skanderborg i et rent akustisk set-up, hvor han optræder sammen med guitaristen Rune Kjeldsen.
Lokalavisen har fået fingre i seks billetter til koncerten, som vi udlodder i en lille hurtig konkurrence. For at deltage i konkurrencen skal du gå ind på vores Facebookside og finde konkurrenceopslaget. Skriv i kommentarfeltet hvem du vil inviterer med og husk at synes godt om vores facebookside. Vi trækker lod om tre gange to billetter onsdag 20. april klokken 12.