Fortsæt til indhold

Hængekøje-hygge og sommersjov på Jernlageret

Teater- og cirkusleg, loungemusik, gadeyoga og alternativ strandstemning

Samfund
Arkiv

Sommerferien er lige om hjørnet, og det samme er et væld af sommeraktiviteter for store og små på Jernlageret, Horsens' sommer-hæng ud sted på havnen.
Det samlede sommerprogram for Jernlageret byder på lidt for enhver smag, og er man til cirkus-artisteri, teater og forunderlige universer, så er starten af juli og august særlig spændende. I uge 27 og 28 åbner Komediehuset op for Eventyrenes Land og Paradefabrikken, to drop-in arrangementer for børn og unge, hvor dans, teater, leg og bevægelse er i fokus. Cirkus Småt inviterer børn i alderen 5-11 år indenfor til et sommerforløb skabt af Mirakleriet, når Lisbeth Ivanhoe står klar med kostumer, sminke og cirkusrekvisitter fra den 6.-8. august. Er humøret mere til fingersnilde og kreativ leg, så byder Jernlageret også på en masse aktiviteter og workshops, hvor ideerne kan få frit løb i alt fra lego til tegning og t-shirts. Horsens Kunstmuseum inviterer til doodle-fritegning og T-shirt amok, hvor alle fremmødte kan designe og trykke de sprødeste T-shirts.
I samarbejde med DR2 Dokumania Live åbnes der op for dokumentarfilmvisning under åben himmel. Man kan også bare hænge ud i hængekøjerne i sandet. Læs hele programmet på www.facebook.com/jernlageret.