Gaarde begejstret for politiske indspark fra manden bag House of Cards
Borgmester Jørgen Gaarde mener, sir Michael Dobbs inspirerer til politiske stærk ledelse
Britiske Sir Michael Dobbs, der blandt andet er forfatteren bag succes-serien House of Cards og tidligere var spindoktor for blandt andre Margaret Thatcher, er af Business Region Aarhus inviteret med til Folkemødet på Bornholm for til at tale om udvikling af politik.
Oplægget, der blev noget af et trækplaster på havnen i Allinge, handlede om, at politik kræver værdier, hvis det ikke skal ende i management og regneark.
”Oplægget med Michael Dobbs ramte helt i plet i forhold til den politiske krise, vi ser over alt i Europa, hvor politik er kommet på afstand af befolkningen,” siger Jørgen Gaarde i en pressemeddelese til Lokalavisen.
Michael Dobbs gav et view ud over Europa og tegnede et billede af befolkninger, der ikke genvælger regeringer, og hvor politik i for høj grad er blevet til management og systemer frem for politisk lederskab.
”Politik skal være om passion, om værdier og noget man virkelig vil. Ikke om at måle og veje alt i om det kan betale sig. Alt for ofte er politik i dag svar til medier, der kræver politisk reaktion på hastigt opståede problemer. Men reel politik er om at turde tage lederskab, om at nå frem til kompromiser,” sagde Michael Dobbs torsdag på sit oplæg i et stuvende fuldt telt på Folkemødet.
”At tage en politisk dagsorden handler om at have værdier. Om reelt at ville gøre en forskel, og ikke om meget konstruerede budskaber,” fortsatte han.
Og netop det kan Business Region Aarhus nikke genkendende til. Her arbejder de 12 østjyske kommuner tæt sammen om at tage politisk lederskab for landets største vækstområde uden for hovedstaden. I Business Region Aarhus bor en million østjyder og de står for godt 12 procent af den samlede værdiskabelse i Danmark. Fremover vil business regioner i stigende grad tegne et lands udvikling, vækst og muligheder.
Business Region Aarhus arbejder for at styrke væksten både i Østjylland og i hele landet og er til stede ved Folkemødet for at fastholde presset i forhold til at få 3 spor på den østjyske motorvej E45.
-bo