Fortsæt til indhold

Besøg verdens største fængselsmuseum i Horsens

Det tidligere Horsens Statsfængsel er nu verdens største fængselsmuseum

Samfund
Arkiv

Fængselsmuseet i Horsens åbnede for nylig fem nye udstillinger, der giver et indblik i fængselslivet gennem 153 år.
”De nye udstillinger gør Fængselsmuseet på Fængslet i Horsens til verdens største fængselsmuseum med den største, bredeste og mest væsentlige samling i verden,” siger William Rentzmann, formand for Fængselshistorisk Selskab.
De nye udstillinger er:
1. Børn af fanger: Børn giver deres personlige vinkel gennem interviews og en lang række effekter.
2. Debatrum: Syv forskellige steder i museet, der sætter svære spørgsmål om straf og menneskerettigheder til debat.
3. Fangefortællinger: Et udpluk af de berømte fanger gennem fængslets historie får deres egen celle, for eksempel modstandsmanden Leon Houlby, Hitlers stedfortræder i Danmark Werner Best, tidligere justitsminister Alberti og flugtkongen Lorentzen.
4. Den sidste henrettelse i Danmark med økse i 1892, som fandt sted i Horsens Statsfængsel.
5. Besættelsen og retsopgøret efter 2. verdenskrig.
Fængselsmuseet på Fussingsvej 8 i Horsens har fra uge 26 til 35 åbent alle ugens dage klokken 10-17. Entré for voksne koster 95 kroner. Børn op til 17 år kommer gratis ind.