De skal få styr på Favrskovs rør
Danmarks største landinspektørfirma, LE34, har netop vundet et udbud om en rammeaftale med forsyningsselskaberne i Aarhus, Odder og Favrskov kommuner til en værdi af næsten 12 millioner kroner.
Frem til udgangen af 2020 har LE34 fået til opgave med at kortlægge rør og ledninger for Aarhus Vand, Favrskov Forsyning og Odder Spildevand.
Det er vigtigt for forsyningsselskaberne at have størst mulig klarhed over ledningsnettets placering og ikke mindst i hvilken dybde og med hvilken hældning, rørene ligger, så de kan regne på kapaciteten i ledningsnettet i forbindelse med renovering og klimasikring.
Aftale skaber jobs
Det var særligt LE34's procesbeskrivelse, moderne redskaber og arbejdsmetoder, der overbeviste bygherrerne.
Det store kortlægningsarbejde bliver varetaget af LE34's afdeling i Aarhus, der er i kraftig vækst og som følge af den nye aftale som minimum skal ansætte fire medarbejdere mere . jesl