Fortsæt til indhold

Horsens Kræmmermarked med Kandis og Fede Finn

Samfund
Arkiv

Marked Horsens Kræmmermarked er tilbage på Dyrskuepladsen på Hattingvej i Horsens den 29. – 31. juli.
Fredag den 29. juli er der bankospil med gevinster for cirka 70.000.
Lørdag og søndag er der gratis morgenkaffe med rundstykker og lørdag middag er der gratis sildebord i det store telt. Lørdag eftermiddag er der kagebord sponsoret af bageriet Anton Pedersen.
Fede Finn & Funny Boyz underholder lørdag eftermiddag og Kandis søndag eftermiddag.
For de små er Lille Fut på pladsen hele weekenden med gratis køreture.
I begge telte er der underholdning af forskellige kunstnere fra fredag klokken 20 til søndag klokken 17.
På entre-billetterne vil der være lodtrækning om gevinster, blandt andet et weekendophold på Hotel Ebeltoft Strand.