Fortsæt til indhold

Bliv klogere på naturens spiselige lækkerier

Fra 11. juli er der hver dag strandkokke på en af strandene i Aarhus

Samfund
Arkiv

Tag familie og venner med til spiselige naturoplevelser i vandkanten og opdag, hvordan strandene bugner af spiselige lækkerier som tang, rejer, krabber, muslinger og strandurter.

De Rullende Strandkokke fra Naturhistorisk Museum turnerer rundt til de aarhusianske strande og har udstyr med til både at fange, indsamle og tilberede strandens råvarer.

Gratis at deltage

Det er Smag på Aarhus og Naturhistorisk Museum Aarhus, der byder på spiselige naturoplevelser i vandkanten.

I ugerne 28-30 er der sjove oplevelser hver dag på en af strandene:
Mandage og fredage er strandkokkene i Skæring på stranden mellem Mindelunden og Kaløvig lystbådehavn, tirsdage og lørdage på Ballehage Strand, onsdage ved Den Permanente i Risskov og torsdage og søndage ved Moesgaard Strand neden for kiosken. Alle dage i tidsrummet kl. 10-15. Det er gratis at deltage, og der er ingen tilmelding.

Smag på Aarhus er et 4-årigt projekt støttet af Nordea-fonden og forankret i Center for Byens Anvendelse i Aarhus Kommune. Tanken er at gentænke byens rum, så der bliver flere spiselige miljøer og at flere af byens borgere opdager det mangfoldige spisekammer, som naturen byder på.
/lnb