Gasoline-piger giver koncert i Aarhus N
Rock, picnic og grønne enge forenes ved Mollerup Golf Club
Gasolin, Danmarks største rockband, hyldede gennem 70'erne livet og kvinderne. Nu hylder kvinderne Gasolin, når det københavnske pigeband Gasoline kommer til Aarhus og giver friluftskoncert.
Onsdag 10. august kl. 19 inviterer Mollerup Golf Club sammen med Business Park Skejby nemlig til koncert i golfklubbens omgivelser. Dermed viderefører man tidligere års store succes'er med musikoplevelser i engene. Gasoline står ikke tilbage for at levere et brag af en rock-koncert, så rockhjelmen skal spændes, melder arrangørerne i en pressemeddelelse.
Hele byen er inviteret
Inden koncerten er der mulighed for at spise i et telt, der bliver sat op på pladsen ved klubhuset. Man kan købe en picnickurv eller en sandwich, som bestilles sammen med billetten. Arrangementet er ikke forbeholdt klubbens medlemmer, men åbent for alle.
”Mollerup Golf Club vil gerne være kendt for at være åbne over for nærmeste naboer og den by, vi er en del af. Med Musik i Engene inviterer vi byen ud til os, så man kan opleve atmosfæren i vores klub. Samtidig forsøger vi at bidrage til udviklingen af nye kulturelle aktiviteter i Aarhus,” siger formand for golfklubben Hans Christian Ralking. Billetter købes på http:flexbillet-dk/mollerupgolfclub. logy