Fortsæt til indhold

Blodprøver bliver for gamle i posten

Samfund
Arkiv

Posten er blevet for langsom til at kunne bruges, når patienter skal sende blodprøver ind til undersøgelse. Med det nye postforlig kan breve være fem dage undervejs, og det kan ikke alle blodprøver tåle. Derfor skal man fremover aflevere prøven ved et postindleveringssted og sende det som quickbrev.

Nogle prøver kan dog godt tåle at være fem dage undervejs. Men så kan der opstå et andet problem, nemlig at prøven ikke når at blive færdiganalyseret, inden patienten møder ind på sygehuset.
Prøver, der indsendes som led i den nationale screening for tyk- og endetarmskræft, vil dog fortsat kunne lægges i de røde postkasser, oplyser Region Syddanmark.