Fortsæt til indhold

Bondo snupper en tur mere til Paris

Sidste træning før cykeltur til Paris blev fejret med øl på Skovlyst

Samfund
Martin Warming

?Furesø Kommunes borgmester, Ole Bondo Christensen (S), er i disse timer endnu engang på vej til Paris - på cykel.
Ole Bondo er nemlig på på Team Rynkeby-holdet, der hvert år cykler til den franske hovedstad for at samle penge ind til Børnecancerfonden. Gennem sponsorater og arrangementer som bankospil. cykelløb og foredragsaftener samlede Team Rynkeby sidste år mere end 32 millioner kroner ind til forskning og til hjælp til familier med børn ramt af cancer. Målet er at komme op på mindst samme beløb i år.
Fik du læst: Se billederne: Årets sidste dag på daglejr blev brugt højt til vejrs
Med startsted i Bønnernes Hegn i Hareskoven har Team Rynkeby København, som Ole Bondo cykler på, trænet de nordsjællandske veje tyndt gennem hele foråret. Mere end 4.000 træningskilometer er det blevet til for de flittigste ryttere. Holdet består af 50 ryttere i alderen fra 22 år til 65 år og vidt forskellig baggrund.
Ole bondo er med på holdet for fjerde år i år, og han var optimist før starten på turen fik i lørdags.
"Formen er fin. Man kommer ikke på cykel til Paris på en uge uden at have en hel del træningskilometer i benene Jeg har cyklet med mine holdkammerater rundt i Nordsjælland i løbet af foråret og også være med dem på en uges træningstur på Mallorca. Og så tager jeg af og til en solotur rundt om Roskilde fjord og bliver blæst godt igennem - sådan en tur klarer tankerne og giver ny energi", lyder det for Ole Bondo.
Fik du læst: Politiaktion gav pote: Skydevåben fundet i Farum
Turen til Paris tager en uge og indebærer daglige cykelture på knapt 200 kilometer, og Spørger man holdets kaptajn, Kjeld Hansen, hvorfor han og de øvrige ryttere kaste sig ud i strabadserne, er svaret klart:
"Vi cykler for et godt formål. Det betyder en verden til forskel for børn med cancer og deres familier, at vi støtter op og samler penge ind. Vi får alle en klump i halsen, når vi som optakt til turen til Paris cykler forbi Rigshospitalet og møder nogle af de børn, der har kræft og får hjælp til at komme igennem sygdommen", siger han.
Furesø kommune er repræsenteret på holdet med tre ryttere, der alle har gjort turen til Paris flere gange. Udover borgmesteren cykler også Jørgen Torm, der er bankdirktør i Slangerup, og Kenneth Johansen, der er direktør i Beckers, med.