Fortsæt til indhold

Unge vil læse psykologi, statskundskab og økonomi

Med stigning i ansøgertal på 13 procent har Aarhus BSS udsigt til rekordår

Samfund
Arkiv

Aarhus School of Business and Social Sciences (BSS) har aldrig før modtaget så mange ansøgninger som i år. Det er især uddannelserne psykologi, statskundskab og economics and business administration, der har fremgang.
Aarhus BSS har fremgang i det samlede antal ansøgninger på knap 13 procent i forhold til 2015, og sammenlignet med hele Aarhus Universitet har Aarhus BSS dermed den største procentuelle fremgang.Desuden er antallet af 1. prioritetsansøgere i samme periode steget med ni procent.
Det viser de foreløbige ansøgertal, som universitetet netop har modtaget.
Prodekan for uddannelse på Aarhus BSS, Per Andersen siger i en pressemeddelelse:
”Vi ser med stor tilfredshed på de generelt meget fine tal. Vi kan se, at der enten er fremgang i antallet af ansøgninger, eller også fastholder vi de meget fine tal fra sidste år, hvor en række af vores uddannelser havde ekstraordinær stor ansøgning.”
Per Andersen ser fremgangen som et udtryk for, at Aarhus BSS udbyder uddannelser, der har stor kvalitet og som står stærkt i bevidstheden hos de unge mennesker.
Aarhus BSS forventer at have de endelige tal klar sidst på ugen. Ansøgerne får besked den 30. juli, om de er optaget.
/lnb