Fortsæt til indhold

Ny klimaplan sendes i høring

Samfund
Arkiv

Aarhus er på vej, men mangler stadig et stykke vej for at nå målet om at være CO2-neutral i 2030. Det skal en ny klimaplan nu være med til at hjælpe på, og den bliver nu sendt i offentlig høring frem til 31. august. Man kan komme med bidrag på hjemmesiden: https://voresklima-aarhus.dk/
"Med Aarhusmålet om CO2-neutralitet i 2030 har byrådet sat et mål, der tager klimaudfordringen alvorligt. Det er nødvendigt, at vi som både borgere og kommune tager ansvar for at tænke og handle anderledes i hverdagen, så vi kan skabe de nødvendige forandringer," siger Kristian Würtz (S), rådmand for Teknik og Miljø, om baggrunden for arbejdet med Aarhus’ nye klimastrategi og klimaplan.