Et egern i Nørreskoven

Forleden gik jeg en tur i Nørreskoven. På et træ bag det gamle stadion, så jeg en bevægelse i øjenkrogen, og straks vendte jeg hovedet.
Et egern var på vej opad en høj træstamme, hvor barken stort set var pillet væk af en stor usynlig hånd.
Den lille makker stoppede op og kiggede på mig. Og jegkiggede tilbage, og så blev jeg enig med mig selvom at stoppe og nyde synet.
Hvornår får man ellers muligheden for at se et egern lige i øjnene. Egern er dejlige dyr, for de har pels, ser søde ud og er ret seje klatrere.
Nå, men efter en lille omgang, hvem blinker først, som jeg tabte, så forsvandt lille makker op i træet. Bag mig lå det gamle stadion, og da en låge i hegnet stod pivåbent, så gik jeg ind og kiggede ud over det stadion, der har rummet så mange oplevelser. Som jeg stod der og kiggede over på anden langside kunne jeg næsten se Julian Barnett score mod Frem, og jeg kunne høre Thomas Graversen se overlegen ud, når han lagde en sukkerball 60 meter hen over AGFs forsvar.
Og jeg kunne høre jublen fra de glade VB fans i den ene ende, og de lige så glade fynske fans i den anden ende, for når VB og OB mødte hinanden.
Og jeg kunne høre brølet. Det brøl der altid kom midt i anden halvleg. Hvem han var, ham der brølede, fandt jeg aldrig frem til, men svært underholdende var det.
Og jeg kunne huske, da tribunen brød sammen og Brøndbys fans styrtede ned i den dybe afgrund foran tribunen.
Stadion var til sidst noget lort, for nu at sige det pænt, og derfor gav det god mening at bygge et nyt. Men det nye stadion har aldrig oplevet suset fra medaljer og topscorere i rødt og hvidt og den slags, for VB har hørt til en den bløde mellemvare siden flytningen til det nye stadion.
Og sådan er det også i år. Endnu en sæson i 1. division venter, og endnu engang er VB ikke det, som så mange håber det vil være, nemlig et superligahold. Toget kørte fra perron med Lyngby, Silkeborg og Horsens med i vognen, mens VB, som ellers havde pakket kufferten, måtte atter tage til takke med at blive tilbage.
Lad det være sagt. VB rykker heller ikke dennegang op. Det tør jeg næsten med matematisk sikkerhed love, for hele setuppet er under opbygning. Nye investorer har givet ro til at bygge op, og roen har man i den grad taget sig, og det vil jeg gerne rose ledelsen for. Det er super godt set, at al det sædvanlige stræben efter det hurtige fiks, bare ikke lykkes. Skæbnen har forudbestemt, at VB ikke kan købe sig til succes. Så man må knokle, og det har spillerne ikke sådan for alvor indset i et hav af år, men måske nye tider er på vej også på den front.
Uanset hvad, så skal det nu blive underholdende, og selvom AB og Helsingør bare ikke lyder så sexet som FCK og AAB, så er det kun gode hold, VB skal møde. Så sørg nu for at snørre støvlerne korrekt. Første kamp er på søndag mod Fremad Amager. Dejligt at have mit favorit københavnerhold tilbage. Jeg håber VB er klar til at kravle opad, og spillerne skal bare kigge på det lille egern, hvis de vil møde en ekspert i at kravle opad.
PS: Til den eller de, der begik hærværk mod målmand Kristian Fæstes hjem, bare fordi han skifter til en anden klub (og han ville endda gerne blive i Vejle, men Vejle vil ikke beholde ham).
Damn, du/I satte ny nordisk rekord i latterlighed, og det er vi vist mange, som mener.