Ingen skal jages ud af Horsens

Et par gåture i Bygholm Park og på Sønderbrogade i Horsens endte for nogle år tilbage med, at fremmede personer kastede sten efter Martin Ahrnkiel. Alene fordi de vidste, han var homoseksuel.
I folkeskolen, og længe inden han selv var klar over, at han var homoseksuel, blev han mobbet, fordi han stak ud. Han var anderledes i forhold til de andre drenge.

“Jeg blev kaldt grimme ting og mobbet. Det var simpelthen så ubehageligt at tage turen i skolen hver dag, når jeg konstant blev mødt med fjendtlighed. Det fyldte hele min verden,” fortæller Martin Ahrnkiel, der i dag er 24 år og studerer til lærer.

Sprang ud som 13-årig

Han har en tyrkisk far og en dansk mor og er oprindelig opvokset i Gellerup i Aarhus. Da han var ni år, flyttede familien til Horsens.
Som 13-årig sprang Martin Ahrnkiel ud som homoseksuel, men erkendelsen gjorde ikke tilværelsen som horsensianer lettere.

“Man søger efter ligesindede, uanset hvem man er og hvilken seksuel orientering, man har. Horsens er på mange områder en stor by, der gerne vil omfavne mange ting. Men mest af alt er det en provinsiel by, hvor alle i bund og grund kender alle. En by hvor jeg, som homoseksuel, ikke altid har følt mig velkommen,” siger Martin Ahrnkiel.

Efter folkeskolen begyndte han at uddanne sig som frisør.
“Det gjorde alle andre homoseksuelle også. Troede jeg. Men i virkeligheden viser de homoseksuelle sig at være meget andet end feminine mænd med fjerboa eller muskuløse kvinder. Det kan lige så vel være slagteren, pædagogen eller bibliotekaren,” siger han.
I teenageårene blev mobberierne mere fysiske.

“Jeg har oplevet, at folk skubber modbydeligt til mig på baggrund af min seksualitet. Og så stenkasterne. I forvejen kæmpede jeg, som alle andre teenagere, med at finde ud af, hvem jeg var,” siger han.

Elsker Horsens

Som 14-årig stak han en dag til København for at opleve Copenhagen Pride, der er en festival for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner.

“Jeg ville bare prøve at være en del af et fælleskab. Men set i bakspejlet var det ikke det mest fornuftige at stikke af til København som 14-årig usikker ung, hvor man er utrolig sårbar. Men det blev et af de steder, jeg blev ved med at søge hen. Der følte jeg, at jeg kunne gå i fred,” konstaterer Martin Ahrnkiel.

Det blev de små afstikkere, der gjorde, at Martin fandt sig selv og efterhånden kunne tage tilråbene med oprejst pande. Han fik som den første i sin familie en studentereksamen og bor imod alle odds stadig i Horsens.

“Jeg elsker Horsens. Jeg bor tæt på havnen, hvor jeg er vild med at gå ture, når jeg skal lidt væk fra bøgerne. Jeg har tit overvejet at flytte til et sted, hvor der er mere plads til homoseksuelle. Men jeg vil være her, hvor mine venner er, hvor jeg har min familie og mit netværk. Ingen får lov at jage mig væk fra Horsens. Jeg er sikker på, at byen er klar til at rumme personer som jeg, der ikke altid lige passer ind i den gængse skabelon,” lyder det fra den homoseksuelle horsensianer.

Derfor har han valgt at stifte en ny ung-til-ung rådgivning for homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner. Den anonyme rådgivning, Paletten, holder til i Sund By Horsens.

“Ingen skal føle sig tvunget til at tage til København for at blive accepteret,” siger han.