Fortsæt til indhold

Tre drenge på 14 og 15 år ville sætte ild til skur

Samfund
Annette Schmidt

En anmelder kontaktede torsdag aften politiet, da han så tre drenge, der var i gang med at sætte ild til et skur.
Episoden skete klokken 21.54 ved petanquebanerne på Bredgade i Hedensted.
Det lykkedes anmelderen at tage et billede af de tre drenge. Da en patrulje senere så tre drenge på banegården i Hedensted, kunne de ved at sammenligne dem med drengene på billedet se, at det var dem, de ledte efter.
Drengen på 14 år og den ene dreng på 15 år er fra Hedensted. Den anden dreng på 15 år er fra Tørring. De blev alle tre hentet af deres forældre.
Politiet oplyser, at de alle tre er sigtet for hærværk, men at den 14-årige ikke kan straffes.