Fortsæt til indhold

Fra flødeboller til tyrolerbar

Engang var Klostergade/Klosterport hjemsted for chokoladefabrikken Elvirasminde, som forkælede danskerne med guf til den søde tand

Samfund
Jeppe Kristensen

“Man fik arbejde på fabrikken hos portneren, som skrev en op til arbejde. Det havde han bemyndigelse til. Så mødte jeg bare op ved porten, og enten var der arbejde ellers var der ikke arbejde,” siger tidligere medarbejder på Elvirasminde i Aarhus, Joanna Melian Ortega, der havde flere vikariater på chokoladefabrikken, da Lokalavisen ringer for høre, hvordan arbejdslivet var på den historiske fabrik tilbage i 1960'erne.
Elvirasminde, også kaldt Chokoladefabrikken, har dybe rødder i det aarhusianske. Det ses tydeligt, når man går i Klostergade, hvor 'Chokoladefabrikken-Elvirasminde' står skrevet i mursten henover indgangen til tyrolerbaren Heidi's Bier Bar. Men også når man snakker med tidligere ansat, Joanna Melian Ortega, der havde sin gang på den store fabrik, inden virksomheden flyttede til Hasselager i 1967.
Historien om fabrikken strækker sig langt tilbage i Aarhus. Allerede i midten 1900-tallet var chokoladefabrikken oppe at køre, da apotekeren Anton Theodor Ramsing købte fabrikken, som han døbte Elvirasminde efter sin kone, Elvira. Overtagelsen skete i år 1875, men i 1901 gik den ikke længere.
Her overtog fabrikanten Frits Georg Clausen Elvirasminde, som blev startsskuddet til Elvirasminde i Klostergade/Klosterport i indre Aarhus.
Her blev virksomheden for alvor leveringsdygtig i forskellige former for chokolade, konfekture og bolcher.
For 74-årige Joanna Melian Ortega var tiden også et billede på en anderledes tid og et endnu mere specielt arbejdsliv, end man kender det i dag.
“Kvinderne arbejdede på pakkebåndsanlæggene, mens mændene sad ved de store maskiner. Kvinderne sad i kælderen, hvor det var mørkt og goldt. Egentligt synes jeg, at det var en hyggelig tid, hvor man bare kunne være, som man var. Hvilket gav en meget afslappet stemning i fabrikshallen. Det var inden, pædagogikken var opfundet,” siger Joanna Melian Ortega med sarkasme i stemmen, og tilføjer:
“I tissepauserne styrtede vi piger ud på toiletterne for at ryge to-tre cigaretter ud af vinduet. Jeg kan ikke huske, hvad straffen var, hvis vi blev opdaget.”

Hårde tider og gode tider

Selv om Elvirasminde stadig lever i bedste velgående i dag i Skanderborg, så har virksomheden gennemgået flere hårde tider i sin tid som chokoladefabrik.
Både 1. og 2. verdenskrig gjorde ondt på virksomheden, som led på grund af forsyningsvanskeligheder i de krigshærgede år.
Men også Frits Georg Clausen død i 1930'erne betød omvæltninger for fabrikken, der under Clausens ledelse havde op mod 500 ansatte i fabrikkens velmagtsdage. Dog med et overtal af piger.
Efter Clausens død blev fabrikken videreført af et familieaktieselskab, som fortsatte driften i Klostergade/Klosterport.
I 1950'erne gik det tilbage for chokoladeforbruget blandt danskerne. Men også afgifter på slik og chokolade gjorde det sværere at drive driften på Elvirasminde.
Der var dog enkelte undtagelser. Blandt andet for Joanna Melian Ortega, der sjældent tog sig tid til at smøre madpakker.
“I frokostpauserne rendte vi over i Føtex i Guldsmedegade, som var splitternyt dengang. Så sad jeg der i cafeteriet og betragtede det her nye moderne indkøbscenter. Jeg købte ikke noget, og jeg lavede heller ikke madpakker, når jeg skulle på arbejde, fordi dengang kunne jeg bare guffe løs af alskens slik og chokolade fra fabrikken,” lyder det grinene gennem telefonrøret fra Joanna Melian Ortega.
Og ikke nok med den knap så nærende kost, så var sammenholdet også stærkt blandt pigerne på samlebåndspigerne.
“Vi havde et godt sammenhold, os pakkere. Vi sluprede kaffe sammen og tog i byen sammen og generelt hyggede os sammen. Det var en god tid,” mindedes Joanna Melian Ortega, der arbejdede på fabrikken, da hun var 18 år gammel.
Som nævnt flyttede Elvirasminde til Hasselager i det sydlige Aarhus i 1967. Her fortsatte produktionen af flødeboller frem til 1985, hvor en storbrand tvang virksomheden til søge nye lokaler i Skanderborg, hvor der i dag er ansat mellem 35-40 personer.
Her bliver der produceret mellem en til to millioner dagligt til hele verdens søde tænder.

Fabriksarbejde. Billedet er fra danskebilleder.dk. Årstal 1930. Foto: E. A. Ebbesen

Fra fabrik til diskotek

Selv om Elvirasmindes betydning for Aarhus er uomtvisteligt, så står mindet svagt i nutidens Klostergade, der i dag er omdannet til en gade med fest og farver.
Således mærker man i hvert fald ikke meget til Elvirasminde på tyrolerdiskoteket Heidi's Bier Bar.
“Vi overtog lokalerne fra 'Fabrikken' (diskotek, red.) for knap ni år siden. Her lavede vi det hele om til et tyrolerkoncept,” fortæller Mikkel Maagaard, der er distriktschef i Restaurations Kompagniet, som ikke kun ejer Heidi's Bier Bar i de gamle Elvirasminde-lokaler, men også diskotekerne Hornsleth og Café Guldhornene, som også tilhørte den legendariske chokoladefabrik.
Men der er stadigvæk udvikling i de fabrikslokaler.
“Vi går i gang med at istandsætte og modernisere lokalerne på Heidi's Bier Bar. Der kommer til at være et åben og lyst miljø. Det forventes klart i uge 33,” siger Mikkel Maagaard.
Fakta om fabrikken
Fabrikken stammer helt tilbage fra 1866.
I 1988 blev det velkendte varemærke: ”Samba” introduceret.
Læse mere om Elvirasminde i bogen 'De Skabte Aarhus' fra 1991.

En af fabrikshallene på Elvirasminde i år 1930. Her ses piger i gang med at pakke chokolade. Foto: E. A. Ebbesen.
Masseproducerede chokolade og flødeboller i Klostergade/Klosterport er i dag erstattet af øl-tørstige mennesker. Foto: Jeppe Kristensen