Fortsæt til indhold

Historisk foredrag og sommerture på cykel og til fods

Bent Sølyst, Freddy Juul Nielsen og Børge Larsen har godt styr på Fjellerups historie og omegn

Samfund
Arkiv

Fjellerup er godt i gang med sommerens mange aktiviteter. Ønsker du at vide mere om det spændende liv, der er levet på herregården Fjellerup Østergård, så fortæller Bent Sølyst tirsdag 12. juli kl. 19 historier fra 1700-tallet og frem til tiden hvor herregården blev flyttet til Frilandsmuseet. Fortællingen kan høres på Fjellerup Østergård.

Torsdag 14. juli kan man tage med Freddy Juul Nielsen på en guidet tur gennem byen. Han vil fortælle om de mange forretninger, der har været i Fjellerup krydret med gode historier. Det er gratis at deltage, dog betaler man selv for kaffen, hvis man ønsker den på Fjellerup Kro.

Fredag 15. juli kan man komme med på en oplevelsesrig cykeltur. Man starter fra Fjellerup Østergård kl. 8 og cykler gennem Meilgård skov og følger herefter Gjerrildbanen. Der er morgenkaffe ved den gamle vandmølle. Turen er på ca. 27 km. Man medbringer selv drikkevarer og morgenkaffen. Her er Børge Larsen guide på turen.

Læs mere om disse og kommende oplevelser på byens infoskærme eller på www.fjellerupby.dk . logy