Cirkus-workshop for små artister
kultur Så er det tid til at finde den indre artist, jonglør eller cirkusprinsesse frem. Tirsdag 26. juli er alle børn og deres familier nemlig inviteret til cirkusworkshop på Himmelbjerget som led i børnefestivalen Himmelhop. På workshoppen, der varer fra kl. 14-16, kan alle cirkusglade børn med hjælp fra Cirkus Gustav udleve cirkusdrømmene og nyde en eftermiddag med masser af leg, udfoldelse og sjov. Alle er velkomne til at være med. Det vigtigste er, at man ligesom klovnen Lars Gustav ææælsker cirkus. I sine ALT for store sko deler han gerne ud af alverdens cirkustricks, og med sig har han et mylder af spændende cirkusting og – sager. Her er stylter og hulahopringe, jongler-kegler og trylletørklæder, diablos og bolde. Man kan også træne sine kolbøtter, vejrmøller og sin balanceevne, og måske ender det hele med en lille cirkusforestilling. Cirkusworkshoppen er primært for børn fra 5 år og op, men de voksne er også mere end velkomne til at tage del i cirkusløjerne. Det er gratis at deltage. logy