Fortsæt til indhold

Hadsten får bygget 30 nye familieboliger

Det er AL2bolig, der bygger bæredygtige familieboliger ved Falkevænget og ved Bavnehøjvej/Elverhøjen.

Samfund
Erling Baastrup

Byggeriet er godkendt i byrådet, og udbuddet til fagentreprisen, der løber frem til 17. august, er netop gået i gang.
Boligerne forventes indflytningsklar i starten af 2018.
De 30 nye almene boliger i Hadsten bygges som bæredygtige passivhuse på to forskellige beliggenheder.
Der bygges 12 boliger på Falkevænget og 18 boliger på Bavnehøjvej/Elverhøjen.
Det er arkitektfirmaet KAAI, der står bag boligerne, og ambitionen er at skabe lavenergiboliger af høj kvalitet og med et højt niveau for bæredygtighed.

Fire firmaer skal findes

Med det netop igangsatte udbud skal der findes i alt fire entreprenørfirmaer til opførelse af boligerne. Det gælder terræn-, bygnings- og el-entreprise samt vvs og ventilationsentreprise.
AL2bolig forventer, at byggeriet på Elverhøjen/Bavnehøjvej kan påbegyndes i oktober i år. Byggeriet på Falkevænget er planlagt med påbegyndelse i februar 2017.

AL2bolig er en almen boligorganisation med over 4500 boliger i Aarhus og Favrskov kommuner. Boligerne fordeler sig på både ungdoms-, og familieboliger samt ældre- og seniorboliger.

Ved Baunehøjvej.