Fortsæt til indhold

Rap-gruppe inviterer til fodbold-turnering under Grøn Koncert i Aarhus

Samfund
Christina S. Johansen

For at støtte op om de grønne koncerters budskab om 'plads til forskelle' har rap-gruppen Suspekt lavet en t-shirt i samarbejde med Hummel og Grøn Koncert, hvor pengene fra salget af trøjen går til en ny 'plads til forskelle'-pulje.
Fordi t-shirten er en fodboldtrøje, så har Suspekt og Grøn Koncert valgt at lave en lille fodboldturnering kun i Aarhus.
“For at deltage skal man på Instagram lægge et holdfoto med højest fem spillere samt et holdnavn og tagge det med #GrønBold,” forklarer Jens Isbak, projektleder på Grøn Koncert.
I alt ni hold bliver valgt ud, og de spiller så en turnering på en særlig bane, hvor tre hold er i gang mod hinanden, foran festivalpladsen klokken 11-12 - altså før dørene åbner.
Man spiller om retten til at komme i finalen, hvor man skal dyste mod et frivillige-hold samt et kendis-hold med blandt andre Suspekt.
Konkurrencen slutter søndag 17. juli. Alle kan se turneringen - også uden billet.