Himmelhop med Hatteteater
Tirsdag 19. juli kommer der til at hænge 20 forskellige hatte med hver sin karakter og rolle på scenen ved Himmelbjerget, når Honningbandens Hatteteater kommer forbi.
Der bliver forestilling både klokken 14 og 15 og ingen af forestillingerne bliver ens.
Det skyldes, at en gruppe børn fra publikum inviteres op på scenen. Her vælger de hver sin hat og en rolle som de synes, passer til lige netop den hat. Med hjælp fra publikum og børnene på scenen opstår den ene fantasifuldt historie efter den anden, når historiefortælleren improviserer teaterstykker med udgangspunkt i børnenes roller.
Der bliver rig mulighed for at opleve drager, hekse, feer, trolde, prinser, prinsesser, spøgelser, tyve, mariehøns, edderkopper, løver, trolde, soldater, politibetjente, riddere rockere, krokodiller, rummænd, landmænd, fine damer og mange flere.
Man kan desuden opleve pirater til søs på himmelbjergbådene fra Silkeborg kl. 12. Se hele sommerprogrammet på www.visitskandeborg.dk/himmelbjerget.
-logy