Forurening stadig ikke undersøgt

“Tænk, hvis det drejede sig om en olietanker, der var gået på grund og havde lækket olie ud i Lillebælt. Så ville ingen ved deres fulde fem bare gå og se på det i månedsvis uden at gøre noget,” siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen.
Hun er frustreret over, at den mulige forurening efter storbranden på Fredericia Havn for snart fem måneder siden stadig ikke er blevet undersøgt.
Der er foretaget en række teoretiske beregninger af konsekvenserne for vandmiljøet i blandt andet Lillebælt. Men undersøgelser af jorden og grundvandet under brandtomten og havneområdet er fortsat noget, der kun snakkes om.
Den snak har nu varet så længe, at Fredericias miljøudvalgsformand, Christian Bro (S), er ved at miste tålmodigheden med skrivelser, høringsfrister, indsigelser, udkast og andet.
“Det er jo helt kafkask,” siger Christian Bro, der frustreres over, at tiden bare går.
“Men sådan er lovgivningen desværre. Det er grotesk, og loven bør laves om,” siger han og bakkes op af Pia Adelsteen.
“Hvis det havde handlet om en utæt olietanker, ville man med det samme have sat alverdens ting i gang - og så først diskuteret regningen og politiken bagefter,” siger hun.

Bro: Lad staten rykke ind

Christian Bro mener, at sagen er så alvorlig, at staten straks skulle have taget styringen.
“Staten burde straks være rykket ind med analyser og pumper. Så kunne man bagefter have skændtes om, hvem der skal betale,” siger han.
Han frygter, at eventuel forurening i jorden er sivet videre og dermed er væk, når undersøgelserne på et tidspunkt kommer i gang. Og så er muligheden for at få et reelt indtryk af brandens miljøkonsekvenser forpasset, mener han.
Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, som understreger, at han ikke kender detaljerne omkring den fredericianske storbrand, afviser Christian Bros tanke om hurtig statslig indgriben.
“Sagen ligger som udgangspunkt hos kommunen. Og så må kommunen gå til staten og andre myndigheder, hvis der er brug for det,” siger han.

Hvad går tiden med?

Når der nu snart er gået fem måneder, skyldes det blandt andet, at kommunen forsøger at gøre, som Erling Bonnesen anbefaler: Gå til statens myndigheder med sagen.
Kommunen mener, at forureningen er så alvorlig, at Miljøskadeloven for første gang nogensinde skal i brug.
At få sagen lagt ind under Miljøskadeloven vil flytte en del opgaver fra kommunen til staten. Det vil kommunen gerne, men staten tøver.
At bruge Miljøskadeloven vil også ændre på virksomhedernes ansvar og påføre dem meget store millionudgifter. Det ønsker de ikke.
Så mens der politisk kæmpes om brugen af en lov, kæmper virksomhederne for at slippe for ansvar og regning. Det er de to slagsmål, der trækker ud.
Dangødnings advokat anfægter kommunens videnskabelige argumenter - dels for at være forhastede og baseret på for tyndt grundlag, og dels for at være forudindtagne. Han mener, at de involverede eksperter er blevet bestilt til at levere en bestemt konklusion, ikke til at levere reel indsigt.
Advokaten har senest bedt om to måneders ekstra frist til at komme med et endeligt høringssvar.