Og en olympisk vinder er...

Lokalavisen har bedt biolog Kim Skalborg Simonsen fra Givskud Zoo om at udpege, hvilke dyr man herfra ville sende til OL i Rio. Og der er mange gode bud på guldvindere, for dyr er nogle meget specialiserede væsner. Men visse steder kan mennesket godt være med.

Brydning:

”Ingen vil selvfølgelig bryde med en elefant eller et næsehorn, men vi vil sende den store gorilla-alfahan Kipenzi til Rio, for han ligner en bryder, og han vil vinde uden at anstrenge sig. Han er sådan cirka seks til ti gange stærkere end den stærkeste mand i verden, og det til trods for at han, som andre gorillaer, ikke træner. Deres gener gør dem bare ufattelige stærke.
Bonus: Jo, hangorillaer slår sig selv på brystet. Det er for at vise, hvor stærke de er. Det er en effektiv måde at vise rivaliserende hanner, at de skal holde sig væk.

100 meter svømning:

”Vi har kun et bud her i Givskud, nemlig kæmpeodderen, men den er til gengæld et supergodt bud. Den er i øvrigt fra Brasilien, så den er på hjemmebane ved OL, og så er den bygget til hurtighed i vand. Den er torpedoformet og har svømmehud mellem tæerne. Den vil svømme 100 meter på 24 sekunder (verdensrekord for mennesker er 46 sekunder), og den vil ikke trække vejret undervejs eller lukke øjnene for den sags skyld”.
Bonus: Kæmpeoddere kan have en længde på op til 1,8 meter, og er nogle meget hidsige pelsdyr, der gerne jager en jaguar væk, hvis den kommer for nær.

Højdespring:

”Hos os må det være lemuren, som vi vil sende til højdespringskonkurrencen. Det er en halvabe, det vil sige en primat men ikke en abe. Og den har meget lange ben. Den springer nemt tre meter, hvilket er over en halv meter højere, end et menneske har sprunget, men en lemur er kun 30 centimer høj, så det er ti gange dens højde. Skulle verdensrekordholderen, Sotomayor fra Cuba, springe lige så højt, skulle han springe 19.40 meter højt”.
Bonus: Jo, det er dem, mange kender fra filmen Madagascar, hvor Kong Julien er en lemur.

Maratonløb:

”Her er medarbejderne og gæsterne faktisk med i kapløbet, for mennesket er bygget til at løbe langt, hvad langtfra alle dyr er. Men skal der være dyr med i medaljefeltet, vil vi sende ulve, strudse og kameler af sted. De er alle bygget til langdistance, og 42 kilometer løb er ikke noget, de dyr vil svede over (især fordi de ikke sveder). Men hvem vinderen er, kommer an på vejret den dag. Ulve skal have køligt vejr, mens kameler omvendt er bedst i hede.
Bonus: Mennesket er så udholdende, at enkelte stammer i Afrika nedlægger bytte ved at løbe det træt.

Fægtning:

”Njaaaa, vi har ikke mange fægtere her hos os, men jeg vil nu nok på forhånd give guldet til næsehornet. Den vil ikke ligefrem fægte med en kårde og danse med små lette skridt. Den vil møde en med 2,5 tons direkte tonsen igennem. Næsehorn er nervøse dyr, der ser dårligt, så de vil ofte stikke af, eller bare tænke, jeg ved ikke, hvad det er, så jeg brager ind i det med brutal kraft, for det har med at virke meget effektivt.”
Bonus: Næsehorn kan løbe med over 40 kilometer i timen.

Vægtløftning:

”Hvis det gælder om rendyrket vægt på vægtstangen, så vil elefanten selvfølgelig vinde. Bare i snablen er en vægtstang på 300 kilo ikke et problem, mens et halv ton nemt kan løftes, hvis den støtter med munden. Men her må vi dog sige, at mennesket faktisk er mere sej, for et stærkt menneske kan løfte sin egen vægt måske tre gange, og det ville for en elefants side betyde, at den skulle løfte ti tons. I forhold til egen vægt er det nok igen hangorillaen Kipenzi, vi skal have fat i.”.
Bonus: Elefanten vil også være et godt bud på et dyr i en skakturnering. En elefants hukommelse er god, og det ville hjælpe i et spil skak, men vinde over mennesket vil den nu dog nok ikke.

100 meter løb:

”En gepard ville med 115 i timen vinde på landjorden, men sådan et dyr har vi ikke i Givskud. Men springbukken, hjorteantilopen og løven kan dog alle runde de 80 kilometer i timen, og de kan sagtens løbe 100 meter i det tempo”. (Det hurtigste menneske, Usain Bolt fra Jamaica har rundet 37 kilometer i timen).
Bonus: En havesnegl vil ikke have mange chancer. Den 'løber' 0,08 kilometer i timen.

Tikamp:

”Mennesket. Dyr er specialiseret på få ting, for det er meget simpelt for dem. Spise eller blive spist. Der er ingen dyr, som er skabt til at kunne alle tingene på en gang, men det kan mennesket. Og der er vi altså unikke. Det er også unikt, at vi laver sportsgrene, hvor der er masser af regler. 100 meter er jo 100 meter hver gang, for ellers kan vi ikke måle os op mod hinanden. Sådan vil dyr aldrig tænke. De løber, springer eller slås af en grund, og den grund er meget mere vigtigt end en guldmedalje. Derfor er dyr supergode til få ting, for det er den måde, de kan overleve på”
Bonus: En tikamp består af 100 meter løb, længdespring, kuglestød, højdespring og 400 meter løb (dag 1). 110 meter hækkeløb, diskoskast, stangspring, spydkast og 1500 meter løb (dag 2).