Fortsæt til indhold

Ny udstilling i Baunhøj Mølle

Nina Ferlov og Bent Vinkler udstiller i Baunhøj Mølle indtil 4. september

Samfund
Arkiv

I Baunhøj Mølle kan man fra 5. august opleve en ny udstilling, hvor billedkunstner Nina Ferlov og kunsthåndværker og pilefletter Bent Vinkler udstiller deres værker.

For Nina Ferlov er det en lyst til at skabe, der hele tiden driver hende. Hun elsker at male akvarel. Glæden over at skabe og glæden når et billede bliver godt, skal også deles med andre. Det sker nu med udstillingen i Baunhøj Mølle.

Da Bent Vinkler var dreng, skød han med bue. Først skulle der arbejdes. En stærk og smidig pilestok skulle skæres, en streng skulle fastspændes og pile skulle snittes.

Bent Vinkler var drengen, der sendte sine pile op i den blå himmel. Alle, der møder ham, finder den legende dreng – et nysgerrigt og skabende væsen midt i naturen, der skænker ham materialerne. Han skaber kurve, træskulpturer og landart. Heldigvis holder han det ikke for sig selv, men giver det videre og udstiller.
Der er fernisering fredag den 5. august kl. 17. Udstillingen kan ses indtil 4. september i Baunhøj Mølle på Bavnehøjvej 31 i Grenaa. logy