Løvebrød med igen til årets Smukfest
FESTIVAL Efter salg af ikke mindre end 4500 Løvebrød til SMUKFEST i 2015, satsets der nu på at gentage succesen i 2016. Derfor åbner Løvehulen om få dage igen på Smukfest, og boden er som tidligere år at finde ved de omvendte træer. Salget starter allerede onsdag 3. august, og overskuddet går ubeskåret til humanitære formål i lokalområdet. Her kan blandt andet nævnes den store årlige ældrefest for 300 ældre i Skanderborg Kommune samt Julehjælpen. Donationerne har været mange i 2015. I alt blev der doneret 102.086 kroner, og herudover blev der bevilliget 175.000 kroner til indkøb af Kildegårdens nye minibus. Lions Club Skanderborg Slot er medlem af Lions Club International, verdens største private humanitære organisation. Klubben arbejder med at indsamle midler, der går ubeskåret til humanitært arbejde, men også til ungdomsudvekslingsrejser. dietz