Fortsæt til indhold

Spillemænd tilbage i Bønnerup

Restaurant Flindt's hygger om gæsterne med levende musik

Samfund
Arkiv

Traditionen tro er der mulighed for at høre Djursland Spillemænd i Bønnerup i løbet af sommeren.
De to frontfigurer, guitarist og sanger Helge Sørensen og violinist Dave Glowasky, optræder på restaurant Flindt's onsdag 20. juli, onsdag 27. juli og onsdag 3. august.

Repertoiret hos folk-duoen er egne sange, og skotske, irske, engelske og skandinaviske melodier og sange.

Nyt album ude

Djursland Spillemænd er hen over sommeren rundt med repertoiret fra deres seneste album 'Different people in a different time', som der også vil blive lejlighed til at høre numre fra.

Dave Glowasky på violin er fra Canada og har efter nogle år med grandprix-veteranen Johnny Logan nu fundet sammen med folkrockerne fra Djursland Spillemænd.

Helge Sørensen har været med i Djursland Spillemænd siden starten i 1974. Sideløbende har han haft sit eget blues-rock band 'Sky of blue', som han også har udgivet en cd med.
jesl