Fortsæt til indhold

Salget eksploderer i Aarhus-sexshop

Det dårlige danske vejr har nu også ramt sexlegetøjsbranchen, hvor man oplever et boom i salget af sexlegetøj.

Samfund
Arkiv

Mens sommerens vejr indtil videre har været våd og trist, så har gråvejret til gengæld kastet sex- og købelystne aarhusianere forbi den aarhusianske sexshop winkwink.dk.
Således oplever den lokale butik, som ligger i Nørrebrogade, en stigning i interessen for sexlegetøj. Det skyldes ifølge ejer af sexshoppen, Kristoffer Hjerrild, det dårlige vejr.
"Normalt oplever vi et fald i omsætningen, når vejret er godt, men vi har aldrig haft mere travlt i juni og juli måned. Derfor har vi været nødt til at udskyde sommerferien, og vi tror, det er det dårlige vejr, som gør det," siger indehaver Kristoffer Hjerrild blandt andet i en pressemeddelelse.
Faktisk oplever den aarhusianske virksomhed en stigning i salget på hele 29 procent i omsætning, og det er, selvom sommermånederne normalt er lavsæson for sexlegetøj.